CALL: Vil du bidrage til Lederlivs case-serie?
Kender du en interessant og engagerende fortælling fra praksis, som ville være en god case til brug i undervisning og praksis?
En spændende beretning, en levende erfaring, et godt eksempel på en organisatorisk-ledelsesmæssig problematik eller hændelse? En case, der kan sætte tanker i gang hos ledere? Et stykke virkelighed, der kan give liv til gode diskussioner på lederuddannelser, i ledernetværk - når ledere mødes? Eller illustrative eksempler på spændende teoretiske begreber, der udvider horisonten og rigtig kan få fat og fart gennem case-arbejdets diskussioner?
Så meld dig som forfatter til LEDERLIVs case-serie i 2020. Alle, der arbejder med cases eller kunne tænke sig at prøve kræfter med dem, kan bidrage. Vi giver dig feedback, og din case publiceres på lederliv.dk som af vores samling.
Deadlines og proces
Meld dig til forløbet senest 1. februar 2020 ved at sende navn, kontaktinfo, overskrift og abstract (se ’Hvordan er casene opbygget?’) til Søren Hornskov på sbho@kp.dk.
Du får feedback fra redaktionen senest 15. februar.
Indsend din case (første version) senest 1. april.
Du får feedback fra reviewer senest 1. maj – og samtidig besked om din case er accepteret.
Indsend revideret version senest 10. juni.
Din case offentliggøres primo august.
HVAD ER EN CASE?
Cases er et velkendt format i lederuddannelse. Både internationalt og herhjemme bygger ledelsesundervisning og –udvikling ofte på levede erfaringer fra praksis. Undervisere bruger de studerendes egne erfaringer, i mundtlig eller skriftlig form, eller cases som forskere eller konsulenter har skrevet. Der er sågar journals, som kun publicerer cases - se fx Journal of Cases in Educational Leadership.
Nogle cases er korte og har karakter af eksempler eller illustrationer af et problem, begreb eller faglig udfordring. Andre er længere, komplekse beretninger om virkelige dilemmaer og problemer, som studerende/ledere kan ”grave i” for at finde inspiration til egen praksis.
Fælles for alle typer cases er, at de formidler empirisk praksisviden på en fængende og inspirerende måde.
Den gode case bygger på virkelige begivenheder, dokumenteret med en grad af systematik. Den kan rumme et element af kreativ rekonstruktion, det vil sige at forfatteren kan forsimple eller skærpe de vigtigste pointer af didaktiske eller formidlingsmæssige grunde. Det er dog god case-etik at holde sig til virkeligheden (og evt. lade dem, som casen handler om, kommentere eller endog godkende casen inden den bliver trykt).
En undervisnings-case forstås typisk som en detaljeret beskrivelse af et virkeligt, illustrativt eksempel på en mere generel problematik, emne eller idé. Casen beskrives ofte, men ikke altid, som en fortælling, der øger bestemte elevers eller studerendes engagement ved at give mulighed for identifikation mellem læseren og de personer, der optræder i casen.
En undervisnings-case kan imidlertid også være en mere omfattende ressource af empirisk materiale, som beskriver en virkelig begivenhed eller kæde af begivenheder, som det er op til læseren at analysere og problematisere. Denne type cases har karakter af en vidensressource, en samling materialer, som gør det muligt at belyse en situation eller bestemt proces fra flere perspektiver og dermed giver mulighed for mere end én forståelse af problematik og afledte handlemuligheder.
Der kan være mange forskellige didaktiske og pædagogiske formål med at bruge cases i undervisning. Én type case-metode har fokus på at udvikle beslutnings-kompetence, en anden øget teoretisk kompetence, mens andre metoder har som formål at udvikle kompetence til undersøgelse af praksis – hvad end det gælder andres eller egen professionelle praksis.
HVAD HANDLER cases i LEDERLIV OM?
Lederlivs case-serie handler om ledelse og organisatoriske forhold. Casene må gerne være relevante for eller direkte målrettet undervisning på diplom i ledelse. Derudover er der ingen indholdsmæssige eller tematiske rammer eller begrænsninger – det kan handle om personlige lederskab, dokumentation, professionel læring, evaluering eller noget helt fjerde.
HVORDAN ER CASENE OPBYGGET?
LEDERLIV er åben over for bud på struktur og formidling casen. Vi forestiller os at en case er 3-7 sider lang og at den rummer følgende indholdselementer:
1. Abstract; 5-7 linjer, der opsummerer casens indhold og hovedpointer (evt. læringspointer).
2. Introduktion, der introducerer til casen, dens didaktiske formål og evt. metodiske refleksioner og empirisk design.
3. Præsentation, hvor selve casen beskrives (det er naturligvis den mest omfangsrige del).
4. Arbejdsspørgsmål til videre refleksion og diskussion, jf didaktisk formål.
5. Afrunding med konkluderende bemærkninger og evt. gode råd.
6. Litteratur. Her oplistes de vigtigste publikationer eller andet materiale, der ligger til grund for casen.
7. Evt. inspiration til hvor man kan læse mere, fx forslag til supplerende litteratur i tilknytning til casens tematik (hvis det findes relevant af case-forfatteren).
HVEM KAN BIDRAGE SOM CASE-FORFATTER?
Redaktionen ønsker bidrag fra alle! Det gælder undervisere, forskere og studerende indenfor organisation og ledelsesområdet – samt ledere og medarbejdere, der opsamler case-erfaringer i praksis.
HVORDAN BIDRAGE?
Du tilkendegiver din interesse for at indsende et case-bidrag ved at meddele dette til LEDERLIV-redaktør Måske har du allerede forfattet en case, har en liggende i skuffen eller måske du blot har en ide til en case. Uanset hvad, så kontakt caseredaktør Søren Buhl Hornskov på sbho@kp.dk senest 1. februar 2020.
Vi giver dig feedback (se proces ovenfor) og står til rådighed for at hjælpe med at nå i mål med casen, hvis du har brug for det. Din case publiceres sammen med de øvrige i LEDERLIVS case-samling og vil være tilgængelig inden efterårssemesteret 2020.
God fornøjelse med case-arbejdet.
De bedste hilsner
LEDERLIV-redaktionen