Forandringer i feltet for uddannelsesvejledning løber ad flere spor. Der er sket sproglige forandringer, børn og unge involveres på nye måder, og samtidig er midler blevet fjernet fra vejledningsopgaven, og vejledningsarbejdet er blevet omorganiseret.
Artiklerne i dette nummer af Lederliv kigger med hvert deres blik på ledelse og styring af børn og unges valg af veje i uddannelse og de betingelser for ledelse og professionelt arbejde med dannelse, uddannelse og uddannelsesvalg.
- inspiration til livet som leder
Lederliv- inspiration til livet som leder
Holger Højlund
Holger Højlund
Artikler på lederliv.dk:
Publiceret den 4. marts 2024.
Publiceret den 6. april 2022.
Samskabelse har de seneste årtier været udpeget som et centralt omdrejningspunkt i bestræbelsen på at reformere og effektivisere velfærden i en tid med ressourceknaphed og pres på offentlige budgetter (Voorberg, Trummers et al. 2015; Mandag Morgen 2017; Agger et al. 2018; Tortzen 2019)
Illustration af Mollie Facilitering
Publiceret den 6. april 2022.
En oplevelse af familiaritet er en væsentlig komponent ikke bare i individuelle parters indbyrdes involvering i samskabelsesprojekter, men spiller også en rolle i virksomheders og organisationers villighed til at investere tid og ressourcer i samarbejdsprocesser. At opbygge familiaritet og samhørighed er med andre ord en vigtig ledelsesopgave i forbindelse med samskabelse. Samtidig kræver opbygning af familiære tillidsbaserede forbindelser en type engagement, der på flere punkter adskiller sig fra strategisk tænkning og handling, og for ledere af samskabelse er det derfor ikke altid enkelt at forene en strategisk orientering med opbygning af familiaritet. Ikke desto mindre er det ofte en sådan kombination af det strategiske og familiære, som er behøvet. Med et begreb om det familiære engagement udforsker denne artikel betydningen af familiaritet som grundlag for deltagelse og som genstand for ledelse. Artiklen viser vigtigheden af et hverdagsarbejde, hvor lederens tilsyneladende trivielle handlinger i virkeligheden er udtryk for familiært engagement. Samtidig peger artiklen også på, at familiaritet ikke er en ensidigt ubesværet tilstand, men også har en anden famlende side, når forsøg på at opbygge familiaritet mislykkes, eller når familiariteten kommer i sammenstød med eksempelvis hensyn til et undersøgende og eksplorativt sigte i samskabelsen. Sådanne tilstande af mislykket familiaritet må lederen også håndtere i praksis.
Publiceret den 21. november 2021.
Denne artikel tester fire institutionelle begrebers brugbarhed i analysen af policy-processer. De fire institutionelle begreber er henholdsvis isomorfisme, dekobling, organisatoriske modefænomer og virus. Casen er røgfri arbejdstid. I artiklen diskuterer vi resultaterne fra et sammenlignende studie af to kommuner, hvor der har været taget stilling til røgfri arbejdstid som et indsatsområde. Vi tester de fire institutionelle begrebers forklaringsstyrke og bidrag til at forklare de to kommuners forskellige implementering. Som en del af analysen identificerer vi forhold, der har været centrale for kommunernes beslutninger om enten at indføre røgfri arbejdstid, eller beslutte ikke at indføre røgfri arbejdstid. Som alternativ til mere traditionelle implementeringstilgange gør de institutionelle begreber det muligt at fokusere dels på omgivelserne som vigtig forklaringsvariabel for interne valg i de to kommuner, dels på værdier og ledelsesmæssig bevågenhed som afgørende parametre. Udover at afdække de to kommuners forskellige forholden sig til en reformdagsorden, så er artiklen et tilbud til studerende og andre, som ønsker inspiration til at lave institutionel analyse.
Docent, Ph.d
Forskningscenter for Ledelse, organisation og samfund
VIA University College
A: Campus N, Hedeager 2,
lokale 32.08,
8200 Aarhus N
T: +45 22352326
+45 87551902
E: hmeh@via.dk