I offentlige og private organisationer vinder ideer frem om at frisætte organisationer, ledere, medarbejdere og borgere med bl.a. radikal selvorganisering uden ledere, 4 dages arbejdsuge og frikommuneforsøg. Dette sker i erkendelse af, at hidtidige nye og fleksible ledelses-, organiserings- og styreformer ikke skaber den ønskede effektivitet, ressourceudnyttelse og værdiskabelse for borgerne.
- inspiration til livet som leder
Lederliv- inspiration til livet som leder
Frisættelse – et opgør med ledelse eller en gentænkning af ledelse?
Vol#5
Frisættelse – et opgør med ledelse eller en gentænkning af ledelse?
Efterår 2023
Frisættelse praktiseres i dag gennem bl.a. radikal selvorganisering uden ledere, 4 dages arbejdsuge og frikommuneforsøgene. Disse former for frisættelse rummer et brud med traditionelle måder at bedrive ledelse, organisering og styring på i Danmark.
I dette temanummer præsenteres seks forskningsartikler, der er optagede af de betingelser, muligheder og udfordringer for frisættelse, der opstår i praksis, og hvad de betyder for ledelse og organisering tæt på praksis. Vi kommer rundt om frisættelsen af folkeskoler, den hollandske hjemmeplejevirksomhed Buurtzorg, selvledelse i Posten og 70´ernes kollektive ledelse.
Af: Janne Gleerup, Agnete Meldgaard Hansen
Forfatterne undersøger på, hvilke måder 4 dags arbejdsuge er frisættende fra og i arbejdet, og viser de medfølgende ledelses- og arbejdslivsmuligheder, dilemmaer og udfordringer, og viser behovet for en tillidsbaseret ledelse med mere individuel forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere, og en opmærksomhed på at fritid og arbejdslivs skal balanceres på nye måder.
Af: Michael Pedersen, Kristian Gylling Olesen
Forfatterne undersøger, hvordan den Hollandske hjemmeplejevirksomhed Buurtzorg, som er en organisation uden mellemledere, fordeler arbejdsopgaver, vidensdeler og koordinerer. Artiklen diskuterer, hvilke organisatoriske overvejelser, som bliver vigtige, når medarbejdere frisættes fra ledelseshierarkiet og skal udøve en radikal selvledelse.
Af: Sarah Richardt Schoop, Ulf Hjelmar
Forfatterne undersøger, hvordan ledelsen i en række folkeskoler i Esbjerg og Holbæk tolker og oversætter den frisættelse fra de statslige og kommunale regler, der fulgte med velfærdsaftalerne fra 2021. Frisættelsen ses ude i skolerne som frihed til at gentænke skolens tilbud på visionære måder, og opgaven er at ramme den rette balance mellem at sætte medarbejderne fri og at sætte retning for frisættelsen.
Af: Anne Krøger Pedersen
Forfatteren undersøger, hvad frisættelse betyder for samarbejdet mellem forvaltningen og skoleledelsen, og viser det kræver en anden form for styring, hvor skolen selv kan definere hvilke indsatser, der skal til for at skabe en god skole. Forvaltningens rolle bliver at følge op på, hvorledes, og i hvilken udstrækning, lokale mål realiseres. Forfatteren kommer med forslag til rammesætning af samarbejdet.
Af: Pia Bramming, Vibeke Harms Andersen
Forfatterne undersøger, hvordan selvledelse skaber et spændingsfelt mellem medarbejderes frihed og kontrolmekanismer i arbejdet og de paradoksale ledelsessituationer, der opstår, bl.a. kan medarbejdere stå i et valg mellem at ”følge reglerne” eller vælge ”at følge lederen”. Ledelsesbehovet opstår bl.a. der hvor ansvarstagen udebliver eller fejlfortolkes.
Af: Finn Wiedemann
Forfatteren undersøger, hvordan det historiske begreb ’kollektiv ledelse’ adskiller sig fra eller ligner nyere frisættende ledelsestilgange som tillidsbaseret ledelse, samskabelse og distribueret ledelse. Kollektiv ledelse og samskabelse kræver, at ledelsen frigiver magt og tager risici uden sikre resultater. Distribueret ledelse og tillidsbaseret ledelse er mindre risikable, da ledelsen kontrollerer magtafgivelsen.