Denne artikel tager afsæt i iagttagelser af, at ledere ofte oplever udfordringer med at lede en organisatorisk intention til gennemslag i den organisatoriske praksis, og af, at der i sammenhængen ofte er tavse forbindelser mellem en praktiseret ledelse og dens handlingsgrundlag og, tilsvarende, uklare forbindelser mellem ledelseshandlinger og deres organisatoriske effekt.
Artiklen udfolder, hvordan håbefuld skoleledelse kan praktiseres i mødet med udfordringer og kriser. Med udgangspunkt i "Håbdiamanten" præsenteres otte perspektiver på håb, der anvendes analytisk til at belyse, hvordan skoleledelse kan kommunikere håb med fokus på elevinddragelse i undervisningen som et eksempel.
"When a girl": Forfatteren diskuterer med udgangspunkt i to specifikke Barbi-universer, hvordan glitter og glitrende objekter indgår i strategier rettet mod piger og unge kvinder. Barbie-universernes stereotype præsentation af piger i naturvidenskabelige miljøer udfordrer en diversitets-orienteret inklusion af piger i STEM.
Frederik Boris Hylstrup Olsen bidrager med et essay, der kredser om folkeskolens måder at italesætte fremtiden for børn og unge. Essayet foreslår at give rum for at fare vild i tid og sted – og opgive idealer om mål og retning i børn og unges uddannelsesveje. Essayet taler i stedet for at fremskrive en vildskabens ontologi i uddannelsesvejledningen, hvor der er mere plads til tingenes uorden, rum for vildskab og faren vild.
Forfatterne undersøger, hvordan selvledelse skaber et spændingsfelt mellem medarbejderes frihed og kontrolmekanismer i arbejdet og de paradoksale ledelsessituationer, der opstår, bl.a. kan medarbejdere stå i et valg mellem at ”følge reglerne” eller vælge ”at følge lederen”. Ledelsesbehovet opstår bl.a. der hvor ansvarstagen udebliver eller fejlfortolkes.
