Artiklen viser, hvordan ledelse i dagtilbud har udviklet sig i spændingsfeltet mellem styring, faglighed og kultur. Forfatterne betoner betydningen af at fastholde pædagogik og pædagogisk arbejde som det centrale genstandsfelt for ledelse i et dagtilbud. I artiklen argumenterer forfatterne for et særligt perspektiv på ledelse i dagtilbud: som ledelse i og af et uenighedsfællesskab.
Artiklen viser ud fra analyser af interview med dagtilbudsledere fra forskellige kommuner og dagtilbudstyper, at lederne oplever ledelse i dagtilbud som et komplekst fænomen, hvor forskellige aspekter og aktører bidrager til at lede det pædagogiske arbejde. Artiklen giver på denne baggrund bud på, hvad ledere i dagtilbud skal være særligt opmærksomme på i koblingerne mellem de mange ledelsesbidrag, når det handler om den relevante faglighed.
Artiklen går helt tæt på de aktuelle ledelsesudfordringer for ledelse i dagtilbud i spændet mellem den politiske styrings forventninger til pædagogisk kvalitet og den organisatoriske realitet: Ledere skal fx gennem evalueringer håndtere børnenes læringsmiljø, lærerplanen som dynamisk redskab og en systematisk pædagogisk udvikling - i en tid med høj personaleomsætning. Forfatteren foreslår, at ledelse som et pragmatisk modtræk må satse på at opbygge den nødvendige kapacitet i det enkelte dagtilbuds konkrete kontekst.
"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.
Bo Klindt Poulsen undersøger uddannelsesvejledning i grundskolen fra 2001-2019. Med Foucaults begreber om forskellige magtformer analyserer Poulsen de styringsrationaler, der sætter betingelser for vejledning. Poulsen identificerer tre historiske faser og en tendens til at vejledning skal bruges til at sikre vækst og beskæftigelse. Ledelse af vejledning får dermed til opgave at gøre vejledningen og den vejledte samfunds(økonomisk) ansvarlig.
"When a girl": Forfatteren diskuterer med udgangspunkt i to specifikke Barbi-universer, hvordan glitter og glitrende objekter indgår i strategier rettet mod piger og unge kvinder. Barbie-universernes stereotype præsentation af piger i naturvidenskabelige miljøer udfordrer en diversitets-orienteret inklusion af piger i STEM.
I casen “Bliv STEMt af (kønnede) atmosfærer, materialer og drømme!” beskriver Jette Sandager og Mie Plotnikof en tværgående indsats, der søger at tiltrække piger og kvinder til STEM uddannelser. Casen viser, hvordan sådanne indsatser udspiller sig og synliggør hvordan forskellige interesser vikles sammen. Casen rejser et sæt af kritiske refleksive spørgsmål til ledere og interessenter, samt studerende involveret i STEM-feltet.
Frederik Boris Hylstrup Olsen bidrager med et essay, der kredser om folkeskolens måder at italesætte fremtiden for børn og unge. Essayet foreslår at give rum for at fare vild i tid og sted – og opgive idealer om mål og retning i børn og unges uddannelsesveje. Essayet taler i stedet for at fremskrive en vildskabens ontologi i uddannelsesvejledningen, hvor der er mere plads til tingenes uorden, rum for vildskab og faren vild.
Forfatterne undersøger, hvordan ledelsen i en række folkeskoler i Esbjerg og Holbæk tolker og oversætter den frisættelse fra de statslige og kommunale regler, der fulgte med velfærdsaftalerne fra 2021. Frisættelsen ses ude i skolerne som frihed til at gentænke skolens tilbud på visionære måder, og opgaven er at ramme den rette balance mellem at sætte medarbejderne fri og at sætte retning for frisættelsen.