Artiklen undersøger dels lokalaftalegrundlaget i en række kommuner, dels praksisoplevelser hos lærere og ledere i en udvalgt kommune. Undersøgelsen viser store forskelle i de kommunale rammesætninger og peger på et uforløst potentiale i at prioritere lærerstartsordninger strategisk som mere end en individualiseret onboarding – men i stedet som en del af skolens organisatoriske læring og udvikling.
Artiklen analyserer, hvordan en skoleledelsesgruppe over tre år udvikler sig som praksisfællesskab og håndterer spændingen mellem reformkrav og skolens hverdagsliv. Med afsæt i praksisteori og fænomenologi vises, hvordan gruppens refleksive praksis skaber grundlag for bæredygtig forandring og styrket forbindelse til lærerkollegiet.
Artiklen viser, hvordan en satsning på praksisnær faglig ledelse kan knytte an til ledernes aktuelle dagligdag. Med artiklens post-humane tilgang tilbydes en anderledes forståelse af, hvordan faglig ledelse kan udfolde sig i det daglige skoleliv og blive til på mangfoldige måder. Artiklen peger på, at dette blik kan bidrage til udvikling af en faglig ledelsespraksis, der kommer tæt på elevernes læring.
Artiklen viser, hvordan ledelse i dagtilbud har udviklet sig i spændingsfeltet mellem styring, faglighed og kultur. Forfatterne betoner betydningen af at fastholde pædagogik og pædagogisk arbejde som det centrale genstandsfelt for ledelse i et dagtilbud. I artiklen argumenterer forfatterne for et særligt perspektiv på ledelse i dagtilbud: som ledelse i og af et uenighedsfællesskab.
Artiklen viser ud fra analyser af interview med dagtilbudsledere fra forskellige kommuner og dagtilbudstyper, at lederne oplever ledelse i dagtilbud som et komplekst fænomen, hvor forskellige aspekter og aktører bidrager til at lede det pædagogiske arbejde. Artiklen giver på denne baggrund bud på, hvad ledere i dagtilbud skal være særligt opmærksomme på i koblingerne mellem de mange ledelsesbidrag, når det handler om den relevante faglighed.
Forfatterne viser hvordan ledere i virksomheder har svært ved at undgå ’greenwashing’. Lovgivningen sætter strammere regler for kommunikation om bæredygtige produkter, og der er høje forventninger til at virksomheder er ambitiøse og sætter høje mål for bæredygtighed. Der vises eksempler hvor virksomheder er blevet kritiseret for ’greenwashing’, og sætter jura i ft. til kommunikationsteori om ’aspirational talk’.
Forfatteren tager temaet diskrimination på arbejdspladsen op i forhold til menneskerettigheder. Nye udviklinger og den stigende opmærksomhed omkring diversitet, lighed og inklusion (DEI) stiller øgede krav til ledere om at kunne håndtere svære situationer hvor medarbejdere udsættes for diskrimination. Menneskerettigheder giver her vejledning og en ramme for arbejdet med at fremme social bæredygtighed i organisationer.
Forudsætningen for projektledelse er blandt andet viden om, hvordan beslutninger træffes, og hvordan beslutningsprocesser forløber. Denne artikel identificerer fire tråde i forskningen om beslutninger, der er væsentlige for projektledere.
Artiklen inddrager i hver af de fire tråde resultater fra forskningen i projektledelse, adfærdspsykologi, økonomi og organisationsteori og formulerer anbefalinger til projektledere.
"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.
Forfatterne undersøger på, hvilke måder 4 dags arbejdsuge er frisættende fra og i arbejdet, og viser de medfølgende ledelses- og arbejdslivsmuligheder, dilemmaer og udfordringer, og viser behovet for en tillidsbaseret ledelse med mere individuel forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere, og en opmærksomhed på at fritid og arbejdslivs skal balanceres på nye måder.