Organisationsudvikling

Bæredygtig kommunikation i spændingsfeltet mellem Aspirational Talk og Greenwashing

Forfatterne viser hvordan ledere i virksomheder har svært ved at undgå ’greenwashing’. Lovgivningen sætter strammere regler for kommunikation om bæredygtige produkter, og der er høje forventninger til at virksomheder er ambitiøse og sætter høje mål for bæredygtighed. Der vises eksempler hvor virksomheder er blevet kritiseret for ’greenwashing’, og sætter jura i ft. til kommunikationsteori om ’aspirational talk’.

Social bæredygtighed, bæredygtighedsledelse og DEI?

Forfatteren tager temaet diskrimination på arbejdspladsen op i forhold til menneskerettigheder. Nye udviklinger og den stigende opmærksomhed omkring diversitet, lighed og inklusion (DEI) stiller øgede krav til ledere om at kunne håndtere svære situationer hvor medarbejdere udsættes for diskrimination. Menneskerettigheder giver her vejledning og en ramme for arbejdet med at fremme social bæredygtighed i organisationer.

Hvordan kan beslutninger i projekter forbedres?

Abstract

Forudsætningen for projektledelse er blandt andet viden om, hvordan beslutninger træffes, og hvordan beslutningsprocesser forløber. Denne artikel identificerer fire tråde i forskningen om beslutninger, der er væsentlige for projektledere.

Artiklen inddrager i hver af de fire tråde resultater fra forskningen i projektledelse, adfærdspsykologi, økonomi og organisationsteori og formulerer anbefalinger til projektledere.

Når lyserøde drømme spredes

"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.

Kan 4 dages arbejdsuge bane vej for et frisættende arbejdsliv

Forfatterne undersøger på, hvilke måder 4 dags arbejdsuge er frisættende fra og i arbejdet, og viser de medfølgende ledelses- og arbejdslivsmuligheder, dilemmaer og udfordringer, og viser behovet for en tillidsbaseret ledelse med mere individuel forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere, og en opmærksomhed på at fritid og arbejdslivs skal balanceres på nye måder.

Frisættelsesdiskurs som grundlag for ledelse

Forfatterne undersøger, hvordan ledelsen i en række folkeskoler i Esbjerg og Holbæk tolker og oversætter den frisættelse fra de statslige og kommunale regler, der fulgte med velfærdsaftalerne fra 2021. Frisættelsen ses ude i skolerne som frihed til at gentænke skolens tilbud på visionære måder, og opgaven er at ramme den rette balance mellem at sætte medarbejderne fri og at sætte retning for frisættelsen.

Frisættelse til fællesskabet?

Forfatteren undersøger, hvad frisættelse betyder for samarbejdet mellem forvaltningen og skoleledelsen, og viser det kræver en anden form for styring, hvor skolen selv kan definere hvilke indsatser, der skal til for at skabe en god skole. Forvaltningens rolle bliver at følge op på, hvorledes, og i hvilken udstrækning, lokale mål realiseres. Forfatteren kommer med forslag til rammesætning af samarbejdet.

Tillid i midlertidige teams

Hensigten med denne artikel er at formidle den viden, der er om tillid i midlertidige teams. Formidlingen vil tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan fremmer man ledelsesmæssigt tilliden i midlertidige teams og overskrider den begrænsning, der kan være i det rollebaserede samarbejde? Udgangspunktet for artiklen er  forskningsartiklen ”Swift Trust in Temporary Groups” af Meyerson, Weick og Kramer 1996. Herefter viser artiklen, hvordan Luhmanns tillidsbegreb kan belyse ”Swift Trust’’.

Praksisintegreret professionsudvikling i et organisatorisk lærings- og ledelsesperspektiv

På Kolind Skole anvendes læringsvideoer som et virksomt middel til kobling mellem teori og praksis ind i deres ledelse af praksisintegreret professionsudvikling, der forbinder sig til skolens arbejde med og i professionelle læringsfællesskaber. Gennem udvikling af trygge rum og med tydelig og ensartet rammesætning lykkes det skolen at etablere kontinuerlige læreprocesser, der udvikler det fagprofessionelle sprog og skaber løbende forbedringer i praksis. Dette er fremkommet af et aktionsforskningsforløb på skolen, som denne artikel har til formål at formidle gennem praksisbeskrivelser, teoretiske refleksioner og diskussioner om, hvordan fagprofessioner kan styrkes ved at forstå professionsudvikling og organisatoriske læreprocesser som central ledelsespraksis.