Styring og strategi

Fire begreber i arbejdstøjet

Denne artikel tester fire institutionelle begrebers brugbarhed i analysen af policy-processer. De fire institutionelle begreber er henholdsvis isomorfisme, dekobling, organisatoriske modefænomer og virus. Casen er røgfri arbejdstid. I artiklen diskuterer vi resultaterne fra et sammenlignende studie af to kommuner, hvor der har været taget stilling til røgfri arbejdstid som et indsatsområde. Vi tester de fire institutionelle begrebers forklaringsstyrke og bidrag til at forklare de to kommuners forskellige implementering. Som en del af analysen identificerer vi forhold, der har været centrale for kommunernes beslutninger om enten at indføre røgfri arbejdstid, eller beslutte ikke at indføre røgfri arbejdstid. Som alternativ til mere traditionelle implementeringstilgange gør de institutionelle begreber det muligt at fokusere dels på omgivelserne som vigtig forklaringsvariabel for interne valg i de to kommuner, dels på værdier og ledelsesmæssig bevågenhed som afgørende parametre. Udover at afdække de to kommuners forskellige forholden sig til en reformdagsorden, så er artiklen et tilbud til studerende og andre, som ønsker inspiration til at lave institutionel analyse.

Kvalitetsløftet, der blev væk

Artiklen går helt tæt på de aktuelle ledelsesudfordringer for ledelse i dagtilbud i spændet mellem den politiske styrings forventninger til pædagogisk kvalitet og den organisatoriske realitet: Ledere skal fx gennem evalueringer håndtere børnenes læringsmiljø, lærerplanen som dynamisk redskab og en systematisk pædagogisk udvikling - i en tid med høj personaleomsætning. Forfatteren foreslår, at ledelse som et pragmatisk modtræk må satse på at opbygge den nødvendige kapacitet i det enkelte dagtilbuds konkrete kontekst.

Bæredygtig kommunikation i spændingsfeltet mellem Aspirational Talk og Greenwashing

Forfatterne viser hvordan ledere i virksomheder har svært ved at undgå ’greenwashing’. Lovgivningen sætter strammere regler for kommunikation om bæredygtige produkter, og der er høje forventninger til at virksomheder er ambitiøse og sætter høje mål for bæredygtighed. Der vises eksempler hvor virksomheder er blevet kritiseret for ’greenwashing’, og sætter jura i ft. til kommunikationsteori om ’aspirational talk’.

Bæredygtig projektledelse

Forfatterne gennemfører et scoping review af litteraturen om projektledelse og bæredygtighed og undersøger: 1. Hvordan defineres bæredygtig projektledelse i litteraturen? 2. Hvilke anvisninger til, hvordan man som projektleder arbejder med bæredygtighed i praksis, findes i litteraturen? Der argumenteres for at hidtidige definitioner er mangelfulde og foreslår en ny definition af bæredygtig projektledelse.

Hvordan kan beslutninger i projekter forbedres?

Abstract

Forudsætningen for projektledelse er blandt andet viden om, hvordan beslutninger træffes, og hvordan beslutningsprocesser forløber. Denne artikel identificerer fire tråde i forskningen om beslutninger, der er væsentlige for projektledere.

Artiklen inddrager i hver af de fire tråde resultater fra forskningen i projektledelse, adfærdspsykologi, økonomi og organisationsteori og formulerer anbefalinger til projektledere.

Når lyserøde drømme spredes

"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.

Kan 4 dages arbejdsuge bane vej for et frisættende arbejdsliv

Forfatterne undersøger på, hvilke måder 4 dags arbejdsuge er frisættende fra og i arbejdet, og viser de medfølgende ledelses- og arbejdslivsmuligheder, dilemmaer og udfordringer, og viser behovet for en tillidsbaseret ledelse med mere individuel forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere, og en opmærksomhed på at fritid og arbejdslivs skal balanceres på nye måder.

Frisættelsesdiskurs som grundlag for ledelse

Forfatterne undersøger, hvordan ledelsen i en række folkeskoler i Esbjerg og Holbæk tolker og oversætter den frisættelse fra de statslige og kommunale regler, der fulgte med velfærdsaftalerne fra 2021. Frisættelsen ses ude i skolerne som frihed til at gentænke skolens tilbud på visionære måder, og opgaven er at ramme den rette balance mellem at sætte medarbejderne fri og at sætte retning for frisættelsen.

Frisættelse til fællesskabet?

Forfatteren undersøger, hvad frisættelse betyder for samarbejdet mellem forvaltningen og skoleledelsen, og viser det kræver en anden form for styring, hvor skolen selv kan definere hvilke indsatser, der skal til for at skabe en god skole. Forvaltningens rolle bliver at følge op på, hvorledes, og i hvilken udstrækning, lokale mål realiseres. Forfatteren kommer med forslag til rammesætning af samarbejdet.

Tilmelding til Styring og strategi