Styring og strategi

Fire begreber i arbejdstøjet

Denne artikel tester fire institutionelle begrebers brugbarhed i analysen af policy-processer. De fire institutionelle begreber er henholdsvis isomorfisme, dekobling, organisatoriske modefænomer og virus. Casen er røgfri arbejdstid. I artiklen diskuterer vi resultaterne fra et sammenlignende studie af to kommuner, hvor der har været taget stilling til røgfri arbejdstid som et indsatsområde. Vi tester de fire institutionelle begrebers forklaringsstyrke og bidrag til at forklare de to kommuners forskellige implementering. Som en del af analysen identificerer vi forhold, der har været centrale for kommunernes beslutninger om enten at indføre røgfri arbejdstid, eller beslutte ikke at indføre røgfri arbejdstid. Som alternativ til mere traditionelle implementeringstilgange gør de institutionelle begreber det muligt at fokusere dels på omgivelserne som vigtig forklaringsvariabel for interne valg i de to kommuner, dels på værdier og ledelsesmæssig bevågenhed som afgørende parametre. Udover at afdække de to kommuners forskellige forholden sig til en reformdagsorden, så er artiklen et tilbud til studerende og andre, som ønsker inspiration til at lave institutionel analyse.

Kommunale Covid 19-strategier

Artiklen diskuterer på baggrund af en kvalitativ undersøgelse i seks kommuner forvaltningernes erfaringer og strategier i forbindelse med Covid-19-krisen. Artiklen er en del af et større AP Møller-støttet projekt om, hvad man kan lære af krisens håndtering. Analysen er baseret på et omfattende interviewmateriale med skolechefer, forvaltningskonsulenter og skoleledere, og den viser, at der til trods for en overordnet, national styring kan identificeres forskellige lokale, praktiserede strategier.

Datastrategi i fagprofessionel praksis

Digitalisering og nye teknologier forandrer den fagprofessionel praksis i den offentlige sektor. Krav om ”mere og bedre velfærd gennem bredere anvendelse af ny teknologi” (Regeringen 2022) medvirker til at understrege behovet for digitale kompetencer og teknologiforståelse blandt medarbejdere såvel som ledere.
Hvor medarbejderne oftest står med anvendelsesorienterede opgaver og -udfordringer, har lederne også en ekstra opgave i at sikre, at den (nye?) viden, som digitale fagsystemer, datawarehouses og fælles offentlige statistikdatabaser indsamler, også bringes i spil til gavn for udviklingen af den fagprofessionelle praksis. Denne digitalt indsamlede viden kalder vi data.

Fra data som ledelsesinformation til datainformeret ledelse

Der er i disse år en stigende interesse for at datainformere velfærdsarbejdet i den offentlige sektor. Mens data i årtier er blevet anvendt som ledelsesinformation, er fokus nu på, at data skal anvendes til at understøtte og udvikle det borgernære driftsniveau, og at ledere skal bedrive fagligt lederskab med data som omdrejningspunkt. På det praktiske plan fremstår ambitionerne imidlertid ganske ukonkrete, og på trods ambitioner om at datainformere velfærdsopgaven, er det fortsat uklart, hvordan data kan skal understøtte den professionelle opgaveløsning. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan professionelle anvender data i praksis, og hvilke former for data, som professionelle efterspørger i mødet med borgeren. Til dette formål undersøger vi arbejdet med diabetesrehabilitering i et kommunalt sundhedscenter. Casen er baseret på interview med ledere og medarbejdere om anvendelse og forestillinger om data i kontakten med diabetespatienter. Vi finder i analysen, at arbejdet med diabetesrehabilitering bygger på en tæt relation til borgeren, hvor data om resultat og effekt ikke umiddelbart er understøttende for opgaveløsningen. Derimod finder medarbejderne andre veje til at indsamle og bearbejde data til at understøtte arbejdet på det borgernære driftsniveau. Casestudiet bidrager til at konkretisere den nuværende diskussion om datainformeret ledelse med indsigter fra arbejdet med data på det borgernære driftsniveau.

Samskabelse set fra frontlinjen

Studiet udforsker samskabelse set fra frontlinjen. Vores påstand er, at den praksisviden, der findes hos medarbejdere og ledere, som udøver samskabelse hands-on i deres daglige arbejde, er et vigtigt input til ledere med samskabelse på den strategiske dagsorden. Med afsæt i interviews med 18 offentlige forvaltere, som arbejder hands-on med samskabelse i en dansk kommune undersøger studiet: 1. Hvordan offentlige medarbejdere praktiserer samskabelse 2. Hvilke rolle-opfattelser og mindset, der karakteriserer offentlige medarbejdere i rollen som frontlinje-samskabere Og 3. Hvilke faktorer af ledelsesmæssig og organisatorisk art, de oplever understøtter henholdsvis står i vejen for at lykkes med samskabelse. Med afsæt i et bredt – empirisk funderet – samskabelsesbegreb tilbyder artiklen en nuanceret forståelse af de mange forskellige måder, dette fænomen kan udfolde sig på i offentlige organisationer. Studiet viser, at frontlinje-samskaberne – med afsæt i deres praksisviden – er centrale aktører, som topledelsen kan trække på ift. at realisere de strategiske samskabelsesambitioner. På den baggrund udpeges en række konkrete indsatser, topledelsen kan benytte for at udmønte den strategiske ambition om at arbejde mere samskabende.

Når alles perspektiver er lige vigtige

Ideelt set indebærer samskabelse ligeværdig inddragelse af berørte borgere i udviklingen af velfærd. Men hvordan kan man ledelsesmæssigt sikre den demokratiske inddragelse af borgere, der befinder sig i socialt udsatte positioner, og som typisk ikke inddrages? Dette søger artiklen svar på gennem en analyse af den ’hands-off’ såvel som ’hands-on’ ledelse af samskabelse, som bedrives af ledere og frontmedarbejdere i to forskellige cases mellem henholdsvis politi og borgere i et socialt udsat boligområde og mellem frontmedarbejdere og brugere på et værested for udsatte grupper. På baggrund heraf diskuteres de udfordringer og dilemmaer, der viser sig i ledelse af samskabelse med udsatte grupper, og der gives afslutningsvis en række anbefalinger til, hvordan ledere kan styrke de demokratiske processer i samskabelse.

Familiaritet i samskabelse

En oplevelse af familiaritet er en væsentlig komponent ikke bare i individuelle parters indbyrdes involvering i samskabelsesprojekter, men spiller også en rolle i virksomheders og organisationers villighed til at investere tid og ressourcer i samarbejdsprocesser. At opbygge familiaritet og samhørighed er med andre ord en vigtig ledelsesopgave i forbindelse med samskabelse. Samtidig kræver opbygning af familiære tillidsbaserede forbindelser en type engagement, der på flere punkter adskiller sig fra strategisk tænkning og handling, og for ledere af samskabelse er det derfor ikke altid enkelt at forene en strategisk orientering med opbygning af familiaritet. Ikke desto mindre er det ofte en sådan kombination af det strategiske og familiære, som er behøvet. Med et begreb om det familiære engagement udforsker denne artikel betydningen af familiaritet som grundlag for deltagelse og som genstand for ledelse. Artiklen viser vigtigheden af et hverdagsarbejde, hvor lederens tilsyneladende trivielle handlinger i virkeligheden er udtryk for familiært engagement. Samtidig peger artiklen også på, at familiaritet ikke er en ensidigt ubesværet tilstand, men også har en anden famlende side, når forsøg på at opbygge familiaritet mislykkes, eller når familiariteten kommer i sammenstød med eksempelvis hensyn til et undersøgende og eksplorativt sigte i samskabelsen. Sådanne tilstande af mislykket familiaritet må lederen også håndtere i praksis.

Kommunal facilitering af samskabelse i den åbne skole

Denne artikel bidrager til litteraturen om strategisk ledelse af samskabelse med viden om dynamikkerne i samskabelsesfacilitering. Artiklen tager afsæt i andres observationer af, hvordan den åbne skole er funderet på det paradoks, at den på én gang skal være ’skole’ forstået som iscenesat læringsrum og ’ikke-skole’ forstået som autentisk virkelighed. På den baggrund viser artiklen med inspiration fra Luhmanns systemteori, hvordan den kommunale facilitering af skolernes samarbejde med andre organisationer på forskellige måder skjuler dette paradoks, så beslutningerne om den åbne skole ser besluttelige ud. Artiklen konkluderer, at den kommunale facilitering derved på den ene side bidrager til at lette skolernes arbejde med at organisere den åbne skole. På den anden side risikerer den åbne skole imidlertid at blive lige så iscenesat og uautentisk som de læringsrum, skolen allerede tilbyder, og som samarbejdet med omverdenens organisationer i første omgang var tænkt som et modspil til. I lyset af artiklen er det oplagt at overveje, hvordan man fra kommunal side kan understøtte den åbne skole på en måde, som opretholder snarere end udvisker forskellene mellem skolen og dens omverden.

Når biblioteker lærer samskabelse

Artiklens formål er at undersøge strategisk ledelse af samskabelse med særligt fokus på, hvilke former for kompetenceudvikling og læring som strategisk ledelse af samskabelse kræver. Med udgangspunkt i fokusgruppedata fra et nationalt udviklingsprojekt på tværs af uddannelses- og universitetsbiblioteker i Danmark viser artiklen, at strategisk ledelse af samskabelse ikke alene omfatter klassisk strategisk ledelse med fokus på at prioritere nye tiltag og allokere tilstrækkelige ressourcer, men også mere dynamisk og læringsorienteret strategisk ledelse med fokus på at sikre de kompetencer, der skal til. Det omfatter dels proceskompetencer, der kan tilegnes, men også ”dybere” individuelle og organisatoriske læreprocesser.

Strategisk ledelse af samskabelse – en hårfin (magt)balance

Denne artikel fokuserer på, hvordan samskabende processer i relation til lokalsamfundsinddragende sundhedsindsatser ledes og praktiseres. Undersøgelsen er baseret på data fra et komparativt casestudie af tre kommunale sundhedsindsatser som har lokalsamfundsinddragelse og samskabelse som en integreret del af det overordnede formål med sundhedsindsatserne. Resultaterne af casestudiet viser, at organiseringen af den strategiske ledelse af samskabelse synes at være relateret til rollefordelingen blandt de deltagende aktører. I denne rollefordeling ses der en iboende, implicit magtfordeling blandt de deltagende aktører, hvor lokalsamfundsaktørerne indtager en relativt tilbagetrukne position, mens projektlederne varetager en rolle med beføjelser til at træffe beslutninger på vegne af lokalsamfundsaktørerne. Faciliteringen viser sig at være afgørende, da denne afføder de deltagende aktørers position i samskabelsesprocesserne. Der kan opstå en grundlæggende udfordring for den strategiske ledelse af samskabelse, hvis de deltagende aktører trækker sig fra de samskabende processer og der ikke etableres ejerskab og lokal forankring. Strategisk samskabelse kan anses som middel til at opnå nye kompetencer blandt både lokale aktører og centrale beslutningsdygtige enheder samt øget udbud og bredde inden for sundhedsindsatser. Derudover medvirker samskabelsen til øget sammenhængskraft i lokalsamfundene, nye mono- og tværfaglige netværk samt empowerment af lokale aktører.