Kollaborativt lederskab centrerer sig om begreber som inddragelse og ansvarlighed, for at underbygge et nyt fokus på succes, hvor fokus er på fællesskab, funderet på samarbejde og kompromis. Denne artikel viser, hvorledes kollaborativ ledelse kan bedrives og giver konkrete værktøjer og illustrationer herpå
Hvordan kan vi som ledelse være med til, at dokumentation bliver et nærværende brugbart styringsværktøj, der gør det muligt at kvalificere ydelsen til de borgerer vi betjener? Hvordan skaber vi udviklingsprocesser, der styrker medarbejdernes dokumentationskompetencer? Hvilke teoretiske værktøjer kan vi anvende?
Ofte afvises legen som noget useriøst og barnligt, men gennem artiklen skitseres rammerne til en model for, hvordan vi organisatorisk og ledelsesmæssigt kan styrke kreativitet, innovation og produktivitet gennem en ny forståelse og iscenesættelse af den organisatoriske leg. Gennem artiklen kobles modellen til et strategisk og ledelsesmæssigt mulighedsrum, der kan sætte legen i spil i forskellige kontekster.
Denne artikel indeholder videnskabsteoretiske refleksioner over, hvordan socialkonstruktionisme og kognitivisme kan ”tale sammen”. Dernæst et begrebsafklarende besøg i plastisk hjerneteori, for til sidst at reflektere over, hvordan begreber om plasticitet kan berige organisatorisk forståelse i forbindelse med lederes og medarbejderes forandringer, erkendelser, og dokumentation af forandringerne og tilstande.
Artiklen illustrerer, hvordan organisatoriske fusionsprocesser presser mennesker ud i komplekse identitetskampe om, hvem det er muligt at være og blive, når organisationskulturer støder sammen. Artiklen skaber konturerne af fremtidige landskaber for ledelse i et poststrukturalistisk perspektiv - konturer der peger i retninger af, hvordan komplekse forandringsprocesser som fusioner, kan ledes, når følelser, subjektivitet og mulige selver er i spil.
Hvorfra kommer det nye? Det er omdrejningspunktet i denne artikel, hvor det pointeres hvordan organisatoriske mikroprocesser og lederens evne til på dannet og refleksiv vis at gribe øjeblikkets potentialitet bliver en afgørende faktor for den strategiske udvikling. Artiklen udfolder på baggrund af læringsteori af Bateson og Engeström samt kompleksitetsteori inspireret af Ralph D. Stacey sin forståelse af innovationsledelse. Afsluttende peger artiklen på, hvordan de relevante kompetencer som innovativ dannet leder kan udvikles.
En introduktion til Jody Hoffer Gittel’s evidensbaserede teori om medarbejdernes koordinering i komplekse tværgående arbejdsprocesser. Teorien om relationel koordinering har en stigende indflydelse på udvikling og forbedring af arbejdsprocesser og organisering af kerneydelserne i den offentlige og private sektor i dag. Artiklen er dels en introduktion til teoriens praktiske fokus, dels en præsentation af forskningsresultaterne bag teorien om relationel koordinering og dels en præsentation af et beslutnings- og procesdesign for ledelse af forandringer, der har til formål at udvikle arbejdsprocesser, der øger relationel koordinering i organisationerne.
I Tsunamiledelse bølger fortællinger og refleksioner over ledelse i forskellige paradigmer og hvilke mulighedsrum lederen får for at manøvrere i foranderligheden og håndtere usikkerheden, alt efter hvilket blik lederen anlægger på sin virkelighed. Artiklen er skrevet ud fra et konstruktionsperspektiv og undersøger organisatoriske metaforers betydninger for den sociale virkelighed, der skabes gennem vores sprogbrug og blikke på virkeligheden. Artiklen afsluttes med ”Ti bud på tsunamiledelse”
Hvordan kan top- og mellemledelse i højere grad spille sammen vertikalt i forhold til at skabe sammenhængskraft, kvalitet og effektivitet i organisationens stategiformationsprocesser? Få et bud i denne artikel, som også illustrerer tilblivelsesproces af ”RSL-procesmodellen”, hvor begreberne kommunikation, positionering og tillid bliver helt centrale for organisationens effektivitet.
Læs her, hvordan man med et systemisk afsæt kan lede inkrementel innovation i organisationer. Hovedpointen er, at ledelsens håndtering af forandringers procesniveau har afgørende betydning for organisationsmedlemmernes engagement i at udvikle og afprøve løsninger, ejerskab til løsninger og villighed til at implementere løsninger ledelsen siger god for samt tillid til kvaliteten af ledelsens beslutninger. Artiklen anviser desuden et strategisk procesdesign, der kan guide lederens forløbsstyring efter principperne for det Bo Vestergaard definerer som fair proces.