Forfatterne undersøger hvordan kommunale ledere og medarbejdere kan understøtte fælles klimaengagement med rammesættende og faciliterende ledelse? Artiklen indeholder teoretiske perspektiver samt to cases inden for klima og biodiversitet fra to danske kommuner, hvor medarbejdere og ledere eksperimenterer med at indtage en rolle som facilitator af engagement og klimahandling hos lokale aktører.
Forfatteren viser hvordan regenerativ ledelse kan indgå i lederudvikling. Med afsæt i aktionsforskning og Hartmut Rosa’s begreb om resonans, præsenteres et gennemført udviklingsprojekt i finanssektoren. Forskning i regenerativ ledelse er endnu af begrænset omfang, og artiklen er dermed et bidrag til en udforskning og afprøvning af teoriens potentiale i praksis.
Forfatterne undersøger hvordan social bæredygtighed i velfærdssektoren kan analyseres ved regenerativ ledelse og Hartmut Rosa’s begreb om resonans. Gennem en række interview med ledere vises hvordan lederes forståelse af det relationelles betydning (som social bæredygtighed) er afgørende for at skabe tillid på arbejdspladsen. Indre bæredygtighed (væredygtighed) er et væsentligt og frugtbart lederperspektiv.
Forfatteren tager temaet diskrimination på arbejdspladsen op i forhold til menneskerettigheder. Nye udviklinger og den stigende opmærksomhed omkring diversitet, lighed og inklusion (DEI) stiller øgede krav til ledere om at kunne håndtere svære situationer hvor medarbejdere udsættes for diskrimination. Menneskerettigheder giver her vejledning og en ramme for arbejdet med at fremme social bæredygtighed i organisationer.
Med øget professionalisering og forventninger om vidensbasering bliver det mere almindeligt, at offentlige organisationer indfører et lag af videnspersoner, vejledere eller ressourcepersoner. Det er også tilfældet på skoleområdet, hvor læsevejledere, matematikvejledere og inklusionsvejledere er blevet en fast bestanddel af medarbejdergruppen. Håbet er, at disse medarbejdere kan bidrage til den faglige ledelse og understøtte højere og mere ensartet faglig kvalitet. Men i praksis kan den ambition være svær at indfri, da medarbejderne står med en række forskellige roller, som de forventes at påtage sig. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan vejlederne på skoler i Frederiksberg Kommune oplever deres roller, og vi diskuterer, hvad det betyder for deres mulighed for at bidrage til faglig ledelse. Vi peger også på, hvordan ledelse og vejledere kan arbejde med rolleforståelsen for at sikre højere grad af afstemthed.
Bo Klindt Poulsen undersøger uddannelsesvejledning i grundskolen fra 2001-2019. Med Foucaults begreber om forskellige magtformer analyserer Poulsen de styringsrationaler, der sætter betingelser for vejledning. Poulsen identificerer tre historiske faser og en tendens til at vejledning skal bruges til at sikre vækst og beskæftigelse. Ledelse af vejledning får dermed til opgave at gøre vejledningen og den vejledte samfunds(økonomisk) ansvarlig.
"When a girl": Forfatteren diskuterer med udgangspunkt i to specifikke Barbi-universer, hvordan glitter og glitrende objekter indgår i strategier rettet mod piger og unge kvinder. Barbie-universernes stereotype præsentation af piger i naturvidenskabelige miljøer udfordrer en diversitets-orienteret inklusion af piger i STEM.