Med afsæt i fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn) peger artiklen på ledelse og organisering af det tværprofessionelle samarbejde om inkluderende skoleudvikling som en afgørende faktor for at skabe en inkluderende praksis i skolen. Artiklen argumenterer for, at ledelsesarbejdet især handler om at lede en til en forebyggende indsats i det tværprofessionelle samarbejde.

Artiklen analyserer, hvordan en skoleledelsesgruppe over tre år udvikler sig som praksisfællesskab og håndterer spændingen mellem reformkrav og skolens hverdagsliv. Med afsæt i praksisteori og fænomenologi vises, hvordan gruppens refleksive praksis skaber grundlag for bæredygtig forandring og styrket forbindelse til lærerkollegiet.

Artiklen viser, hvordan en satsning på praksisnær faglig ledelse kan knytte an til ledernes aktuelle dagligdag. Med artiklens post-humane tilgang tilbydes en anderledes forståelse af, hvordan faglig ledelse kan udfolde sig i det daglige skoleliv og blive til på mangfoldige måder. Artiklen peger på, at dette blik kan bidrage til udvikling af en faglig ledelsespraksis, der kommer tæt på elevernes læring.

Artiklen tager afsæt i en case, hvor ledelsen identificerer et behov for et grundlæggende forandringsarbejde. Artiklen tilbyder begreber som affektivt attunement, praksisarrangement og intra- aktion for analytisk at kunne udfolde og forstå det subtile, sanseorienterede, affektive, relationelle og konstant bevægelige ledelsesarbejde, som forandringsprocesser i en kompleks skolepraksis kalder på.

I artiklen analyseres lederes erfaringer og praksis fra et skoleudviklingsprojekt om indføring af problem- og projektbaseret læring (PBL), og artiklen argumenterer analytisk for, at pædagogisk ledelse ikke kan adskilles fra den pædagogik, der praktiseres. Analysen identificerer fem centrale ledelseshandlinger i sammenhængen og peger på, at ledelse af pædagogisk forandring kræver en balanceret tilgang.

Forestil dig, at din virksomhed en morgen står stille. Ingen kan få adgang til systemerne, filerne er låst, og en løsesum kræves for at få dem tilbage. Det lyder som en fjern trussel for mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er), men det er virkeligheden for flere end nogensinde før.

Forfatterne viser hvordan ledere i virksomheder har svært ved at undgå ’greenwashing’. Lovgivningen sætter strammere regler for kommunikation om bæredygtige produkter, og der er høje forventninger til at virksomheder er ambitiøse og sætter høje mål for bæredygtighed. Der vises eksempler hvor virksomheder er blevet kritiseret for ’greenwashing’, og sætter jura i ft. til kommunikationsteori om ’aspirational talk’.

Forfatterne gennemfører et scoping review af litteraturen om projektledelse og bæredygtighed og undersøger: 1. Hvordan defineres bæredygtig projektledelse i litteraturen? 2. Hvilke anvisninger til, hvordan man som projektleder arbejder med bæredygtighed i praksis, findes i litteraturen? Der argumenteres for at hidtidige definitioner er mangelfulde og foreslår en ny definition af bæredygtig projektledelse.

Forfatterne undersøger hvordan kommunale ledere og medarbejdere kan understøtte fælles klimaengagement med rammesættende og faciliterende ledelse? Artiklen indeholder teoretiske perspektiver samt to cases inden for klima og biodiversitet fra to danske kommuner, hvor medarbejdere og ledere eksperimenterer med at indtage en rolle som facilitator af engagement og klimahandling hos lokale aktører.

Forfatteren viser hvordan regenerativ ledelse kan indgå i lederudvikling. Med afsæt i aktionsforskning og Hartmut Rosa’s begreb om resonans, præsenteres et gennemført udviklingsprojekt i finanssektoren. Forskning i regenerativ ledelse er endnu af begrænset omfang, og artiklen er dermed et bidrag til en udforskning og afprøvning af teoriens potentiale i praksis.