Brug af data er efter reformen blevet en central udfordring for danske skoleledere. Artiklen dykker ned i den omfattende internationale litteratur om emnet for at finde frem til hvad vi ved om hvilke træk ved ledelse og organisation, som fremmer og hæmmer brugen af data i grundskolen. Resultatet er et overblik over de vigtigste indsigter fra litteraturen og bud på, hvordan de kan omsættes i dansk praksis
Det skarpe fokus på elevers læringsudbytte i folkeskolereformen sætter nye krav til skoleledelse. I denne artikel understreges det, hvordan løbende feedback, formativ vurdering og udvikling af elevers læringsstrategier kan udvikles gennem et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af professionelle læringsfællesskaber.
Artiklen giver kritiske og refleksive perspektiver på det stigende dokumentationskrav især inden for de pædagogiske områder. Hensigten er ikke en underkendelse af dokumentationspraksis, men at udfordre selvfølgelighederne, dokumentationsdiskursen, iagttage dokumentationsbegrebet som konstruktion samt skabe ledelsesmæssige refleksioner over hvad, hvem, hvorfor og hvordan vi dokumenterer.
Hvordan kan vi som ledelse være med til, at dokumentation bliver et nærværende brugbart styringsværktøj, der gør det muligt at kvalificere ydelsen til de borgerer vi betjener? Hvordan skaber vi udviklingsprocesser, der styrker medarbejdernes dokumentationskompetencer? Hvilke teoretiske værktøjer kan vi anvende?
