Viden og innovationsledelse

Samskabelse set fra frontlinjen

Studiet udforsker samskabelse set fra frontlinjen. Vores påstand er, at den praksisviden, der findes hos medarbejdere og ledere, som udøver samskabelse hands-on i deres daglige arbejde, er et vigtigt input til ledere med samskabelse på den strategiske dagsorden. Med afsæt i interviews med 18 offentlige forvaltere, som arbejder hands-on med samskabelse i en dansk kommune undersøger studiet: 1. Hvordan offentlige medarbejdere praktiserer samskabelse 2. Hvilke rolle-opfattelser og mindset, der karakteriserer offentlige medarbejdere i rollen som frontlinje-samskabere Og 3. Hvilke faktorer af ledelsesmæssig og organisatorisk art, de oplever understøtter henholdsvis står i vejen for at lykkes med samskabelse. Med afsæt i et bredt – empirisk funderet – samskabelsesbegreb tilbyder artiklen en nuanceret forståelse af de mange forskellige måder, dette fænomen kan udfolde sig på i offentlige organisationer. Studiet viser, at frontlinje-samskaberne – med afsæt i deres praksisviden – er centrale aktører, som topledelsen kan trække på ift. at realisere de strategiske samskabelsesambitioner. På den baggrund udpeges en række konkrete indsatser, topledelsen kan benytte for at udmønte den strategiske ambition om at arbejde mere samskabende.

Når alles perspektiver er lige vigtige

Ideelt set indebærer samskabelse ligeværdig inddragelse af berørte borgere i udviklingen af velfærd. Men hvordan kan man ledelsesmæssigt sikre den demokratiske inddragelse af borgere, der befinder sig i socialt udsatte positioner, og som typisk ikke inddrages? Dette søger artiklen svar på gennem en analyse af den ’hands-off’ såvel som ’hands-on’ ledelse af samskabelse, som bedrives af ledere og frontmedarbejdere i to forskellige cases mellem henholdsvis politi og borgere i et socialt udsat boligområde og mellem frontmedarbejdere og brugere på et værested for udsatte grupper. På baggrund heraf diskuteres de udfordringer og dilemmaer, der viser sig i ledelse af samskabelse med udsatte grupper, og der gives afslutningsvis en række anbefalinger til, hvordan ledere kan styrke de demokratiske processer i samskabelse.

Kommunal facilitering af samskabelse i den åbne skole

Denne artikel bidrager til litteraturen om strategisk ledelse af samskabelse med viden om dynamikkerne i samskabelsesfacilitering. Artiklen tager afsæt i andres observationer af, hvordan den åbne skole er funderet på det paradoks, at den på én gang skal være ’skole’ forstået som iscenesat læringsrum og ’ikke-skole’ forstået som autentisk virkelighed. På den baggrund viser artiklen med inspiration fra Luhmanns systemteori, hvordan den kommunale facilitering af skolernes samarbejde med andre organisationer på forskellige måder skjuler dette paradoks, så beslutningerne om den åbne skole ser besluttelige ud. Artiklen konkluderer, at den kommunale facilitering derved på den ene side bidrager til at lette skolernes arbejde med at organisere den åbne skole. På den anden side risikerer den åbne skole imidlertid at blive lige så iscenesat og uautentisk som de læringsrum, skolen allerede tilbyder, og som samarbejdet med omverdenens organisationer i første omgang var tænkt som et modspil til. I lyset af artiklen er det oplagt at overveje, hvordan man fra kommunal side kan understøtte den åbne skole på en måde, som opretholder snarere end udvisker forskellene mellem skolen og dens omverden.

Typologi over refleksiv ledelse

illustration refleksiv ledelse

Gennem de seneste mere end 50 år har der gradvist udviklet sig et ideal i om, at god ledelse i den offentlige sektor også er refleksiv ledelse. Der er imidlertid mange forskellige bud på, hvad refleksiv ledelse egentlig betegner, og hvorfor det er så godt. På den baggrund udvikler denne artikel en typologi over refleksiv ledelse med henblik på at skabe overblik over feltet og gøre det muligt at skelne forskellige tilgange til refleksiv ledelse fra hinanden. Typologien indeholder fire forskellige typer refleksiv ledelse: fortolkningsbaseret, perspektivistisk, databaseret og situationsbetinget. Artiklen bidrager til udviklingen af et mere nuanceret sprog til at tale om refleksiv ledelse og dermed til at anskueliggøre, at der er forskellige måder at indfri idealet om refleksiv ledelse. Dermed er det artiklens ambition at skabe klarhed og inspiration til velfærdsledere samt at etablere et grundlag for, at disse ledere kan forholde refleksivt til deres arbejde med at bedrive refleksiv ledelse.

Faglig ledelse 2.0

Der har de seneste år været fokus på at revitalisere den faglige dimension i ledelse. I dette skriv afdækker vi, hvori denne efterspørgsel efter en såkaldt faglig ledelse 2.0 består. Vi præsenterer forskellige definitoriske veje til at begribe begrebet, herunder tre teoretiske tilgange (det interventionistiske, interaktionistiske og autopoietiske perspektiv). Og vi giver nogle ten-tative bud på, hvilke grundlæggende elementer faglig ledelse 2.0 virker igennem. Vi er såle-des på jagt efter svar på tre fundamentale spørgsmål: Hvorfor faglig ledelse? Hvad er faglig ledelse? Hvordan faglig ledelse? Med henblik at bringe klarhed over den faglige ledelses bevæggrunde, begreber og basiselementer.

Ledelsespoetik

Forside bog

I en poetisk og provokativ form tager Dissings ledelsespoetik os med på en tour de force i ledelsesperspektiver og skriver ledelse frem, ikke som sofistikeret videnskab, men som det, der foregår på den yderste kant, hvor der ingen entydige svar er. På kanten digter forfatteren ledelse mere som poesi end videnskab, mere som kunst end håndværk. Ledelse som en affektiv disciplin, som med sin rettethed kan bevæge til forståelse og handling, fungere som konstruktion af meningsfulde tilknytningsmuligheder og som ledsagelse af organisationens skiftende positioneringer. Ledelse som relationsbaseret og samskabende proces gennem refleksive, integrerende dialogiske processer, som bevægelse og bevægende, en dans mellem tilknytning og adskillelse.
Det er et personligt credo, der ikke postulerer at være sandt, funderet i specifik teori eller evidensbaseret, men på trods heraf - eller netop på grund af dette - kan være meningsfuldt og brugbart. Læs, lad dig bevæge, dans med, lad dig tirre af tekstens anderledeshed. ”I en verden (..)domineret af en dødelig angst for alt kontingent, uigennemsigtigt og uforklarligt, udgør kunstnerisk fremstillet fiktion en vedvarende træningssession for det at skulle lære at leve med det ambivalente og det mystiske; den indgyder tolerance, mod og anerkendelse af det lunefulde, det kontingente, og det, der ikke helt kan forudbestemmes, forklares eller forudsiges; den fremmer forsoningen med det kontingente ved livet og det polyfoniske ved sandheden (Bauman 1997:119). Sådan en poetik finder du her.

Ledelse af fælled-skabelse

Hvordan leder vi forholdet mellem vores byer, organisationer og borgere? Denne artikel argumenterer for, at der er behov for strategier, der kan muliggøre, at både borgere, fag-professionelle, politikere og frivillige kommer endnu tættere på jorden, således at vi genopdager, at vi ikke har magt over jorden, men at vi må interagere med den, hvis vi vil skabe bæredygtig ledelse af vores byer. Der er med andre ord brug for fælled-skabelse, hvor vi sammen gøder og fremmer selve Livet ved at komme endnu tættere på jorden i al dens heterogenitet af støv, mudder, stemninger, planteliv, levet liv mm. Artiklen tager afsæt i et aktionslæringsprojekt med fem kommuner, hvis sigte er at afprøve det såkaldte Place Standard Tool, med henblik på at skabe lokale fællesskaber på konkrete steder. Vi tages med ud på gåture i byens rum og inviteres til at komme endnu længere ned på jorden, mærke og sanse – ikke blot det aktuelle liv ’mellem husene’, men alt det potentielle, der kan spire og gro, når borgere og fagprofessionelle sammen kreativt deltager i genopdagelsen og gentænkningen af stedet. Artiklen viser også hvordan processen skaber disorientering.

Anmeldelse: Dialogisk aktionsforskning - i et praksisnært perspektiv

Boganmeldelse illustration

I antologien ”Dialogisk aktionsforskning” (red. Alrø og Thorbjørn Hansen) er der rig mulighed for ny inspiration til ledelsesforskning, men også direkte inspiration til ledelsespraksis og måske især nye input til forandringsskabende dialog i organisationer. Birger Søndergård anmelder bogen og anbefaler den til ikke blot til forskeren, men også til den reflekterende praktiker, til hvem der gives flere praksisnære guldkorn.

Case om vidensbasering af implementeringsprocesser

Casen giver et eksempel på et implementeringsforløb på en skole, der arbejder med at omsætte kravet om anvendelse af digital læringsplatform. Ledelsen vil gerne arbejde vidensbaseret i denne proces og det beskrives, hvorledes både medarbejdere og en ekstern forsker inddrages i denne proces. Processen rammesættes af en tænketeknologi og casen beskriver erfaringerne med at anvende denne teknologis perspektiver: skal, kan, vil og ved.

Case om normkritisk pædagogik og ledelse

Denne case handler om, hvordan pædagogisk praksis og ledelse kan arbejde med udfordringer ved rørende (u)lige deltagelsesmuligheder for børn. Casen indfører først læseren i baggrunden for at gøre ligestilling til et særligt fokus i pædagogisk arbejde og ledelse, samt hvorledes en normkritisk tilgang kan understøtte dette. Endvidere illustrerer casen et konkret eksempel på sådan en indsats indenfor dagtilbudsområdet, samt stiller læseren forskellige spørgsmål til refleksion – alt efter om man ønsker at diskutere ud fra et pædagog-, studerende- eller lederperspektiv.