Artiklen tager afsæt i en case, hvor ledelsen identificerer et behov for et grundlæggende forandringsarbejde. Artiklen tilbyder begreber som affektivt attunement, praksisarrangement og intra- aktion for analytisk at kunne udfolde og forstå det subtile, sanseorienterede, affektive, relationelle og konstant bevægelige ledelsesarbejde, som forandringsprocesser i en kompleks skolepraksis kalder på.

Artiklen analyserer, hvordan uddannelse bliver italesat, når fremtiden anskues som radikalt åben og usikker, og børn og unge forventes at udvikle sig som formbare subjekter med ansvar for egne fremtidsmuligheder, der konstant skal holde sig selv åbne i bevægelse. Artiklen diskuterer konsekvenserne for børn og unges trivsel og dannelse samt for ledelsesopgaven i uddannelsesinstitutioner.

Tillid, professionel dømmekraft og evnen til at oversætte systemkrav til pædagogisk praksis er nøgleord for ledelse i skolen. Skoleledelse er ikke bare en funktion. Det er en praksis, der skal give mening for dem, der står midt i undervisningen hver dag. Artiklen kan inspirere til refleksion og samtale om, hvad ledelse i skolen egentlig er – og hvad den bør være.

Artiklen viser, hvordan ledelse i dagtilbud har udviklet sig i spændingsfeltet mellem styring, faglighed og kultur. Forfatterne betoner betydningen af at fastholde pædagogik og pædagogisk arbejde som det centrale genstandsfelt for ledelse i et dagtilbud. I artiklen argumenterer forfatterne for et særligt perspektiv på ledelse i dagtilbud: som ledelse i og af et uenighedsfællesskab.

Artiklen viser ud fra analyser af interview med dagtilbudsledere fra forskellige kommuner og dagtilbudstyper, at lederne oplever ledelse i dagtilbud som et komplekst fænomen, hvor forskellige aspekter og aktører bidrager til at lede det pædagogiske arbejde. Artiklen giver på denne baggrund bud på, hvad ledere i dagtilbud skal være særligt opmærksomme på i koblingerne mellem de mange ledelsesbidrag, når det handler om den relevante faglighed.

I dansk sammenhæng er selvledelse blevet diskuteret flittigt de sidste 20 år, senest i debatter om frigørende ledelse, medledelse og den selvledende organisation. Ledelsesopgaven og dens udvikling i forhold til selvledelse har imidlertid ændret sig markant over samme periode. Spørgsmålet er derfor, hvad der i dag forventes af lederen, når organisationer bevæger sig mod mere selvledelse. Formålet med dette essay er at forstå de skift, der har været i forventningerne til ledelse af selvledelse.

Forfatteren diskuterer et redskab til lederudvikling kaldet ’Lederskabskraft-oktogonen’. Hun viser, redskabet i brug på en lederuddannelse og sætter redskabet i forhold til teorier om indre bæredygtighed og mindfulness.

Artiklens to forfattere viser, hvordan en gruppe lederes interaktion med heste danner grundlag for forbundethed og værens dygtighed. Perspektivet er regenerativt og kobler desuden ledelse til begreber fra nyere feministisk teori.

Abstrakt:

Bo Klindt Poulsen undersøger uddannelsesvejledning i grundskolen fra 2001-2019. Med Foucaults begreber om forskellige magtformer analyserer Poulsen de styringsrationaler, der sætter betingelser for vejledning. Poulsen identificerer tre historiske faser og en tendens til at vejledning skal bruges til at sikre vækst og beskæftigelse. Ledelse af vejledning får dermed til opgave at gøre vejledningen og den vejledte samfunds(økonomisk) ansvarlig.